Har du et mål? Vi gør det sammen
Selve ordet ”coaching” stammer fra det engelske; ”a coach”, hvilket betyder karet. En måde at føres fra et sted til et andet. Og det er faktisk betydningen af coaching i sin reneste form – at komme fra et ”sted” i sit liv til et andet. Kort sagt; fra nuværende situation til ønsket situation.
Coaching er derfor yderst effektiv i alle former for målsætning. REFRAMELIFE tilbyder alle former for coaching og paletten spænder bredt. Derfor består klient- og kundegrundlaget af både virksomheder såvel som private personer. Fælles for begge segmenter er ønsket om forandring og/eller opnåelse af mål.
Coaching er en professionel samtale, der tager udgangspunkt i dine udfordringer og/eller mål. Med en avanceret spørgeteknik hjælper coachen dig således, at du bliver i stand til at anskue dine udfordringer på nye måder, og coachen hjælper dig til en forståelse af, at du reelt har et valg at træffe i forhold til din udfordring/dit mål. Kort sagt – essensen er, at du får muligheden for at se nye vinkler, nye perspektiver!
Coachen er neutral og ikke-dømmende og har ingen anden dagsorden, end at være et professionelt redskab, til at styrke processen fremad – uanset målet!
Det er coachens – og ikke dit – ansvar at styre samtalen fremad. Dette gøres primært ved hjælp af spørgsmål, f.eks. ”NØGLE”, som er en blandt mange af de benyttede modeller indenfor coaching.
NØGLE
Nuværende tilstand (Hvad er din aktuelle situation?)
Ønsket tilstand (Hvad ønsker du?)
Grunden til den nuværende tilstand (Hvad forhindrer dig i, at opnå det, du gerne vil?)
Ligevægtsskabende ressourcer (Hvordan kan du overvinde dine forhindringer og nå dit mål?)
Effekten (Hvad vil der ske, når du når dit mål?)